Onsdag havde vi planlagt at tage ud forbi mit arbejde og hilse på, så de kunne møde kollegaer og se stedet. Jeg havde jo satset på en tidlig afgang, men det kunne jeg da godt kaste en hvid pind efter. For gæsterne sov til klokken 9! Nå, op kom de da og vi fik pho til morgenmad. Pho (udtales phaæ, mere eller mindre) er vietnamesisk nudelsuppe, med oksekød. Efter morgenmaden skulle vi ned og leje motorcykler, så vi kunne komme på tur. Mette der aldrig har kørt sådan en før var lidt betænkelig, men efter 30 sekunders introduktion på min var hun mere eller mindre køreklar. Vi stoppede ved tankstationen og fik fyldt op, inden vi gav den gas og kørte ud af byen. Jeg kørte forrest, nu da jeg er den der er bedst stedkendt, derefter fulgte Mette, som man jo skal holde øje med HELE TIDEN, så hun ikke bliver væk og sidst kom Lars, som kunne holde øje med Mette. Vi gjorde holdt ved en pagoda på vejen. Det var 3. gang jeg var der, men det var helt anderledes end 
normalt, da jeg kun har været der en søndag. Så nu vi var der en onsdag var det helt stille og vi kunne gå rundt og nyde stedet uden at blive overrendt af andre. Lars syntes det var ret så interessant at se sådan et sted, da man jo altid tror det er ”noget de finder på” i film og lignende. Så at gå der selv, se munkene og de fine små bonsai-træer var noget helt andet end han havde troet. Vi fortsatte vores road-trip, da vi havde knap 20 km foran os, inden vi ville være ved mit arbejde. Turen gik rigtig godt og de blev mere trygge ved deres nye køretøjer. Da vi kom ud til arbejde mødtes vi med Lai og Phu (Nghia havde desværre fri) og de fik hver en lille gave fra DK, som de blev rigtig glade for. Vi gik rundt i husene og hilste på og medarbejderne var meget overrasket over at se mig i NORMALT tøj! Pigerne var også MEGET interesseret i Lars, da han jo er en hammer-flot fyr ;o) Det var lige så Mette begyndte at blive nervøs og tog fat i ham, for lige at markere at han altså var optaget. Bagefter fik vi rundvisning i kølerummet og derefter s vi bregner, peber og pyntegrønt. Det blev til en længere tur og klokken var 15.30 inden vi var 
tilbage ved kontoret. For at undgå myldretrafikken begav vi os hjem af igen, da det er en tur på omkring 1 time. Da vi ingen frokost havde fået var vi noget sultne, så vi gjorde stop ved en lille bod og købte flutes og kakaomælk...det er det man kalder en sund og nærende frokost! Vi satte kurs mod Dalat og det gik i fulde fart op af bjerget, for skyerne var ved at trække sammen og regnen kunne komme hvornår det skulle være. Vi nåede ikke hjem inden det begyndte at dryppe, så vi gjorde holdt og fik os iklædt regnslag. Da vi jo er i Vietnam, og størrelserne er derefter, kneb det lidt med at Lars kunne være i sin...hehe, sikken et syn!Klokken var 17 inden vi var hjemme, og da vi havde en middagsaftale klokken 18, var der ikke tid til meget andet end en hurtig skyller og så i andet tøj. Vi havde aftalt at mødes med 6 fra mit arbejde, men de 4 ringede desværre afbud lige før. Så det blev kun os og Lai og Ngoum, men det vidste sig at være rigtig hyggeligt. Vi var på en fin restaurant nede ved søen. Lai og Ngoum stod for
at bestille lidt blandet vietnamesisk til os, så vi fik lidt forskelligt lækkert mad. Vi havde en rigtig hyggelig aften og det var vist godt nok vi kun var 5, da vi så kunne snakke sammen og lærer hinanden lidt at kende. Vi sluttede af med en ordentlig omgang frugt inden vi gik hver til sit. Vi gik hjem på hotellet, hvor jeg havde fået en lille uventet gæst på mit værelse...et firben. Mette var bestemt ikke glad for at den var kommet indendøre, men jeg forklarede at de faktisk er gode, da de spiser myg mm. Det hjalp lidt, men da hun 5 minutter efter opdagede at den var væk og ikke var til at finde på mit værelse blev hun urolig for den var løbet ind til dem...haha...det er altså underholdende at have hende på besøg :o) Hun nåede dog at falde lidt til ro, inden det blev sengetid, så hun kunne sove trygt, med eller uden firben.