Torsdag stod den rigtig på sightseeing. Vi startede med at køre ud og få morgenmad på en flot restaurant, hvor man kan se ud over Dalat. Stedet har en morgenmads menu, men ikke helt som vi kender det. Så Lars fik bøf med pommes og Mette og jeg fik spaghetti bolognese. Trods klokken var 10 om morgenen var det ganske lækkert og det skulle ihvert fald nok holde os kørende et par timer! Derefter kørte vi op til en gondolbane, der går fra Dalat til det tempel vi besøgte onsdag. Vi kom i en bette gondol, med plads til 4, hvorfra vi blev sendt af sted ud over trætoppene. Det var en rigtig flot tur på 10-15 minutter. Vi ankom til endestationen, hvor vi fik os en is og nød udsigten. Der var nogle vietnamesiske fyre, som meget gerne ville have billeder af Mette og jeg, så det fik de da lov til. For at få lidt igen tog vi også et par billeder af dem, hvilket endte ud i at de så ville have billeder af os, med hver vores vietnamesiske fyr stående ved siden af os. Det var lige før det var får mærkeligt...meeen så skidt pyt da, de fik lov. Vi blev bedt om venligst at tage en gondol retur, da attraktionen lukkede klokken 11.30. Så vi hoppede ind i en kabine og nød turen 
tilbage. Efter vi var blevet gondoleret fortsatte vi vores udflugt. Næste stop var Datanla Vandfaldet, hvor jeg også har været et par gange, men nu det var torsdag var der INGEN mennesker...herligt. Vi tog rutsjebanen ned og selvom der ingen folk var SKULLE Mette og jeg dele en vogn. Så vi fik mast vores ualmindelige store kroppe ned i vognen og af sted det gik. Mette stod for at styre farten, mens jeg kunne nyde turen og tage billeder. Nogle minutter senere var vi nede og kunne desværre konstatere at Mettes solbriller var gået tabt under turen ned. Vi betragtede vandfaldet, tog billeder og fik os en lille forfriskning. Da Lars var løbet tør for danske cigaretter havde han om morgenen købt en pakke vietnamesiske, han var lidt spændt på at få smagt på, da hans oplevelse med vietnamesisk kaffe ikke var for god. Men de var nu ganske udmærket, især prisen (6 kroner for 20 stk). Da vi var lidt dovne og da det jo er ferie, havde vi købt en returbillet til rutsjebanen, så vi kunne blive trukket op i en vogn. Det var bare dejligt at ligge der i vognen og blive halet hele vejen og igen...ah! Vi havde endnu et stop på programmet, inden vi skulle hjem. Det var endnu et tempel, men et lidt anderledes et, end det vi besøgte onsdag. Jeg havde været der før med Dave, så jeg var spændt på at vise mine gæster det. Det består af et stort flot tempel, der er udsmykket i alle mulige farver. Derudover er det en lille have med en souvenir butik og også et højt tårn (6 etager) man kan gå op i. Vi gik selvfølgelig hele vejen op til toppen og nød den flotte udsigt. Templer er altid i 6 etager her i Vietnam. Det er noget med den Buddhistiske tro og noget med 6 trin til himlen. På første etage er der en kæmpe klokke, derefter følger 1 hvid Buddha, 3 træ Buddha'er og i toppen en forgyldt Buddha. Så vi var helt oppe i himlen
, hos den gyldne Buddha. Mette og jeg blev oppe i tårnet, mens Lars gik ned, så han kunne tage billeder af os nede fra. Han fik taget et par stykker, men vi er godt nok svære at se på billedet. Så det kan godt ske vi er store her i Vietnam, men dog ikke så store ;o)Vi kørte hjem til Dalat, hvor vi fik lidt let eftermiddagsmad og bagefter slappede vi af. Om aftenen gik vi rundt i Dalat. Vi gjorde stop hos bageren, hvor der er masser af lækkerier at vælge imellem. Så vi købte lidt blandet godt vi kunne fornøje os med. Vi gik ned til en lille bod ved markedet, hvor vi fik et glas varm soyamælk til deling. Lars skulle da så bestemt ikke have varm mælk, puhada. Men efter Mette havde smagt og sagt at det ikke var værst smagte han også på det. Han var ikke vild med det, men han indrømte det ikke var dårligt, som han havde regnet med. Vi nød mælken og vores medbragte lækkerier og kiggede på Dalats byliv. Der er mange små gade-restauranter og boder her i Dalat og alle steder har de plastikmøbler i børnstørrelse. Det virker også ganske fint, især for den gennemsnitlige vietnameser, men for Lars Pedersen var der ikke meget plads på sådan en bette stol....hans knæ var næsten oppe om ørene :o) Efter aftensmælken gik vi hjem og i seng.