
Fredag skulle på en lidt længere tur, til et vandfald og en silkefabrik 30 km fra Dalat. For at spare tid spiste vi morgenmad hjemme på værelset. Aftenen før havde vi købt brød og ost hos bageren, så vi havde rigtig morgenmad på sengen. Klokken 9 startede vi motorcyklerne op og satte fuld fart på ud af byen. Det var en rigtig flot tur, hvor vi kørte ned af bjergene og havde en flot udsigt over dalen. Vi stødte undervejs ind i en flok køer, der var spredt over et længere stykke, så det var om at holde tungen lige i munden og kommer sikkert forbi. Klokken 10.30 ankom vi til Elefant Vandfaldet. Vi gik ned langs vandfaldet ad en sti der var lavet mellem stenene. Det var lidt stejl og besværligt, men flot. Vi kom helt ned til bunden af vandfaldet, hvor der var en sø mellem stenene. Vejret var rigtig fin, så vi var godt svedte da vi kom op til toppen igen. Vi gik op til templet, der lå ved siden af vandfaldet. Det var et stort tempel, med 5 kæmpe statuer inden i. Det var rigtig flot. Bag ved templet var der en kæmpe-kæmpe hvid Buddha. Han smilede over hele hovedet, fordi han var så glad for at vi lige kom forbi for at besøge ham ;o) Der var dejligt bare at være der ved templet og nyde stilheden...stilhed er der nemlig ikke for meget af i Dalat, desværre. Bagefter kørte vi hen og besøgte en silkefabrik. Der var ingen rundvisere, så vi gik selv rundt og kiggede. Det var ganske interessant at se hvordan de bløde larve-pupperne

op, inden de spoler silken ud af det. Vi så også hvordan de væver stof ud af tråden. Lidt over middag begav vi os retur mod Dalat. Undervejs gjorde vi holdt og nød vores medbragte madpakke, flutes med fyld...mums. Da vi kom hjem til Dalat skulle vi en tur til skrædderen, da Lars skulle have sine jakkesæt passet til, inden de syede dem færdige. Fredag er det jo Larry-aften, hvor jeg ALTID er på Larrys Bar, og denne fredag var ingen undtagelse. Så vi fik skiftet tøj og tog en taxi op til Larry's, da jeg syntes Mette og Lars også skulle se hvad det var for et sted. De fik hilst på (næsten) alle mine udenlandske venner og vi havde en rigtig hyggeligt aften, med god mad og godt selskab. Mette snakkede med Alex, der er under direktør på hotellet og fortalte at hun er blomsterdekoratør. Så sagde Alex, at vi skulle gå op oven på, som er Dalat Palace (et flot 5-stjernet hotel), da de har en masse blomsterdekorationer stående rundt omkring. Så de vi var færdige på Larry's gik vi oven på og hvor var der bare mange rigtig flotte dekorationer. Samtidig benyttede vi lejligheden til at se de forskellige rum på hotellet. Der har jeg aldrig været før, andet end til chokolade buffet til min fødselsdag, så det var rigtig spændende at få lov til at gå rundt og kigge. En af receptionisterne kom også og fortalte om de forskellige billeder mm. Omkring klokken 21:30 tog vi en taxi hjem til der hvor vi hører til....9$ Hotel!