Søndag morgen var det tidligt op og i tøjet. Vi blev nemlig hentet af en taxa klokken 6.30, så vi kunne komme til lufthavnen. Vi skulle flyve klokken 8.15 med destination Hanoi i sigte (det kom jeg vist til at afsløre i overskriften til dette indlæg). Flyveturen var på 1½ time, så det var jo næsten ovre inden vi kom af sted, dog var der alligevel tid til at vi fik en bette snack. Vi landede i lufthavnen uden for Hanoi. Som det første bemærker man forskellen i varmen, da vi jo ikke længere er i bjergene, puhada...og klokken var kun 10. Vi kom med en taxi ind til Hanoi, hvor vi blev læsset af på vores hotel. Mette og Lars havde fået et dobbeltværelse i den ene ende af hotellet og jeg havde fået et single (delux) i den anden ende af hotellet. Efter at være indlogeret gik jeg hele den lange vej over til Mette og Lars' værelse. Det var nu lidt træls at være så langt væk og skulle op og ned af alle de trapper. Så vi blev enige om, at vi da godt kunne ligge 3 i deres dobbeltseng :o) Vi gik ned og spurgte receptionisten om det var i orden, vi skulle selvfølgelig nok betale ekstra, så selvfølgelig var det bare OK. Kort efter kom der en ung mand op med en 
ekstra madras....jamen hvad skulle vi dog bruge den til ;o) Lars og jeg gik i gang med at kigge kort, for at finde ud af hvor vi var og hvor vi skulle gå hen. Vi havde jo en hel dag foran os, så det var jo om at komme ud og se noget...som Lars sagde; ” vi skal ud og Hanoi (ha noget)”...ja, man skulle nok havde været der. Vi startede med at gå ud og få frokost på et lækkert sted, som nærmest blev vores stamsted, mens vi var i Hanoi. Derefter gik vi ned til søen der ligger midt i byen. Vi bor i den gamle bydel, der er turist-delen, og sikke mange turister der var. Jeg er jo vant til rolige Dalat hvor jeg ser omkring 10 turister om dagen, I Hanoi så vi 10 i minuttet! Bydelen er rigtig hyggelig med smalle gader, med træer i vejsiderne, så trods den heftige trafik virkede det ikke så voldsomt med de små gader. Vi ville gerne ind og se ”Vanddukke Teater”, men der var først plads om eftermiddagen, så vi skulle underholde os selv så længe. Vi kom med et par venlige herre på cykel-taxi tur. Hr og Fru Newel fik mast skankerne ned i den samme vogn, mens jeg tog min egen (single delux ;o) ) Vi fik en tur rundt om søen, så vi lige kunne fornemme bylivet og 
atmosfæren. Efter turen mente Mette og Lars' cyklist at han skulle have ekstra betaling, nu han havde haft to i vognen, og det kunne der jo være noget om ;o) Efter cykelturen besøgte vi en lille pagoda der lå ved søen, der var ikke så meget at se, nu var vi jo vant til de store modeller fra Dalat. Vi fik også set på lidt souvenirs, da det jo altid er rart at have lidt med hjem til familien. Derefter besøgte vi et stort indkøbscenter, primært for at for at komme ind i det air-conditioning-kølede rum....ahh. For hold da op hvor var det varmt, især fugtigheden var noget af en prøvelse. Vi fik os en lille drinks i indkøbscenteret inden vi begav os til ”Vanddukke Teater”. Ja, hvad er nu det for noget, tænker I sikkert. Vi vidste det faktisk ikke selv, jeg havde bare fået det anbefalet af alle mine udenlandske venner, så det skulle vi jo se hvad var for noget. Det vidste sig at være et teaterspil opført med trædukker i vand....tada! Det er en meget gammel vietnamesisk tradition, hvor stykket fortæller om landets historie, med dertilhørende folkemusik. Vi forstod selvfølgelig ikke en disse af hvad de sagde, 
men det var nu ganske sjovt alligevel. Ganske imponerende som de kunne styre disse tunge trædukker rundt, ved hjælp af en pind. Efter endt dukkespil begav vi os hjem mod hotellet. Vi blev dog stoppet undervejs af nogle (forbandede) gadesælgere. Normalt er et nej nok, hvis man er i Dalat...men den går ikke i Hanoi. Vi havde allerede tideligere på dagen været i nærkontakt med nogle stykker, som ikke lige var sådan at ryste af. De 2 damer vi mødte her gik med hver deres bærestativ med frugt, og havde det lille tricks at de skyndte sig at smide det på Lars, så vi kunne tage billeder...de gjorde selvfølgelig det samme med Mette og jeg. Så gav de os frugt og så spurgte de selvfølgelig om penge...jojo, der var en hage ved deres ”venlighed”. Vi gav pænt frugten tilbage og begyndte at gå. Damerne blev noget sure, da vi jo havde taget billeder, med deres stativer. Jeg forklarede dem pænt at vi ikke havde bedt om at få smidt det stativ på os, det var noget de havde gjort uden at spørge. Jeg ved godt vi tog billeder af det, men vi tog jo billeder af så mange ting uden at skulle spørge eller betale. Hold da op hvor blev de gale, men jeg insisterede på at vi bare skulle gå, så det gjorde vi. Så kan de forhåbentlig lære ikke at gøre det til andre turister...hehe. Vi kom hjem på værelset hvor vi slappede af ingen sengetid. Lars fik sig et bette stykke tobak, for han havde nemlig været ude for at hente forsyninger og havde fundet ud af, at det kun kostede 12$ (60kr) for en KARTON cigaretter. Så han var ganske godt tilfreds med sin lille handel, nu kunne han nemlig bare ryge og rejse!
Søndag morgen var det tidligt op og i tøjet. Vi blev nemlig hentet af en taxa klokken 6.30, så vi kunne komme til lufthavnen. Vi skulle flyve klokken 8.15 med destination Hanoi i sigte (det kom jeg vist til at afsløre i overskriften til dette indlæg). Flyveturen var på 1½ time, så det var jo næsten ovre inden vi kom af sted, dog var der alligevel tid til at vi fik en bette snack. Vi landede i lufthavnen uden for Hanoi. Som det første bemærker man forskellen i varmen, da vi jo ikke længere er i bjergene, puhada...og klokken var kun 10. Vi kom med en taxi ind til Hanoi, hvor vi blev læsset af på vores hotel. Mette og Lars havde fået et dobbeltværelse i den ene ende af hotellet og jeg havde fået et single (delux) i den anden ende af hotellet. Efter at være indlogeret gik jeg hele den lange vej over til Mette og Lars' værelse. Det var nu lidt træls at være så langt væk og skulle op og ned af alle de trapper. Så vi blev enige om, at vi da godt kunne ligge 3 i deres dobbeltseng :o) Vi gik ned og spurgte receptionisten om det var i orden, vi skulle selvfølgelig nok betale ekstra, så selvfølgelig var det bare OK. Kort efter kom der en ung mand op med en 
ekstra madras....jamen hvad skulle vi dog bruge den til ;o) Lars og jeg gik i gang med at kigge kort, for at finde ud af hvor vi var og hvor vi skulle gå hen. Vi havde jo en hel dag foran os, så det var jo om at komme ud og se noget...som Lars sagde; ” vi skal ud og Hanoi (ha noget)”...ja, man skulle nok havde været der. Vi startede med at gå ud og få frokost på et lækkert sted, som nærmest blev vores stamsted, mens vi var i Hanoi. Derefter gik vi ned til søen der ligger midt i byen. Vi bor i den gamle bydel, der er turist-delen, og sikke mange turister der var. Jeg er jo vant til rolige Dalat hvor jeg ser omkring 10 turister om dagen, I Hanoi så vi 10 i minuttet! Bydelen er rigtig hyggelig med smalle gader, med træer i vejsiderne, så trods den heftige trafik virkede det ikke så voldsomt med de små gader. Vi ville gerne ind og se ”Vanddukke Teater”, men der var først plads om eftermiddagen, så vi skulle underholde os selv så længe. Vi kom med et par venlige herre på cykel-taxi tur. Hr og Fru Newel fik mast skankerne ned i den samme vogn, mens jeg tog min egen (single delux ;o) ) Vi fik en tur rundt om søen, så vi lige kunne fornemme bylivet og 
atmosfæren. Efter turen mente Mette og Lars' cyklist at han skulle have ekstra betaling, nu han havde haft to i vognen, og det kunne der jo være noget om ;o) Efter cykelturen besøgte vi en lille pagoda der lå ved søen, der var ikke så meget at se, nu var vi jo vant til de store modeller fra Dalat. Vi fik også set på lidt souvenirs, da det jo altid er rart at have lidt med hjem til familien. Derefter besøgte vi et stort indkøbscenter, primært for at for at komme ind i det air-conditioning-kølede rum....ahh. For hold da op hvor var det varmt, især fugtigheden var noget af en prøvelse. Vi fik os en lille drinks i indkøbscenteret inden vi begav os til ”Vanddukke Teater”. Ja, hvad er nu det for noget, tænker I sikkert. Vi vidste det faktisk ikke selv, jeg havde bare fået det anbefalet af alle mine udenlandske venner, så det skulle vi jo se hvad var for noget. Det vidste sig at være et teaterspil opført med trædukker i vand....tada! Det er en meget gammel vietnamesisk tradition, hvor stykket fortæller om landets historie, med dertilhørende folkemusik. Vi forstod selvfølgelig ikke en disse af hvad de sagde, 
men det var nu ganske sjovt alligevel. Ganske imponerende som de kunne styre disse tunge trædukker rundt, ved hjælp af en pind. Efter endt dukkespil begav vi os hjem mod hotellet. Vi blev dog stoppet undervejs af nogle (forbandede) gadesælgere. Normalt er et nej nok, hvis man er i Dalat...men den går ikke i Hanoi. Vi havde allerede tideligere på dagen været i nærkontakt med nogle stykker, som ikke lige var sådan at ryste af. De 2 damer vi mødte her gik med hver deres bærestativ med frugt, og havde det lille tricks at de skyndte sig at smide det på Lars, så vi kunne tage billeder...de gjorde selvfølgelig det samme med Mette og jeg. Så gav de os frugt og så spurgte de selvfølgelig om penge...jojo, der var en hage ved deres ”venlighed”. Vi gav pænt frugten tilbage og begyndte at gå. Damerne blev noget sure, da vi jo havde taget billeder, med deres stativer. Jeg forklarede dem pænt at vi ikke havde bedt om at få smidt det stativ på os, det var noget de havde gjort uden at spørge. Jeg ved godt vi tog billeder af det, men vi tog jo billeder af så mange ting uden at skulle spørge eller betale. Hold da op hvor blev de gale, men jeg insisterede på at vi bare skulle gå, så det gjorde vi. Så kan de forhåbentlig lære ikke at gøre det til andre turister...hehe. Vi kom hjem på værelset hvor vi slappede af ingen sengetid. Lars fik sig et bette stykke tobak, for han havde nemlig været ude for at hente forsyninger og havde fundet ud af, at det kun kostede 12$ (60kr) for en KARTON cigaretter. Så han var ganske godt tilfreds med sin lille handel, nu kunne han nemlig bare ryge og rejse!