31. august 2009

Long time - No see!

Ja, så gik der lige lidt tid....ja, rettere, der er nu gået 9 måneder siden jeg sidst har skrevet. Og det er såmænd ikke fordi der ikke har været noget at berette om, så nu vil jeg prøve at opsumere hvad jeg har rendt og fordrevet tiden med, siden jeg kom hjem til DK i november. Efter jeg kom hjem fik jeg arbejde på Norlax i Outrup, hvor jeg hjalp med at pakke. Det var et udemærket job, som jeg havde julen over, da jeg troede jeg skulle pakke kufferten igen. Julen holdt vi hos mor og nytår fejrede jeg med Mette og Lars i København, hos nogle af deres venner. Inden min afrejse fra Vietnam havde jeg fået tilbudt et job i Californien, hvor jeg havde arbejdet, som jeg havde sagt ja til. Det viste sig desværre at det var noget sværre at få fat i visa end beregnet. Derudover kom der andre problemer op, så først i januar takkede jeg nej til stillingen, da der var alt for mange uafklarede faktorer indvolveret. Først i januar blev jeg så fyret fra Norlax, da produktionen var aftagende. Så brugte jeg et par uger på at finde et nyt arbejde. Jeg var så heldig at komme ud i SeaWest Supermarked, hvor jeg kunne få en fuldtidsstilling fra februar og sommeren over. Nu mine USA-planer ikke blev til noget brugte jeg meget tid på at tænke over, hvad jeg så havde lyst til. Jeg havde set og oplevet så mange interessante og utrolige ting på min rejse og jeg havde lyst til at bruge min erfaring og oplevelser til noget andet end gartneri. Derfor besøgte jeg forskellige uddannelses-messer for at få lidt inspiration. Efter lidt tid besluttede jeg mig for at søge ind på Folkesundhedsvidenskab på SDU i Esbjerg. Mens jeg fortsatte mit arbejde i Supermarkedet brugte jeg en del tid på at løbe, da det jo er en fantastisk måde at holde sig i form på, og fordi jeg havde lovet mig selv, at de ekstra kilo jeg kom afmed i Vietnam ikke skulle på igen, selvom jeg kom hjem til de danske kødgryder! Jeg fik løbet ca 3 gange i ugen hele foråret og midt i juni stillede jeg op til mit første ½-maraton. Det gik bare supergodt og jeg klarede den i tiden 1 time og 55 minutter :o) Jeg har fortsat med at løbe sommeren over og er endda blevet noget hurtigere, så jeg havde håb for min 2. halvmaraton her i august. Jeg havde dog haft lidt knas med mit ene knæ ugerne op til og halvvejs inde i løbet begyndte det også at smerte, så det var bestemt ikke noget godt løb. Jeg fik mig heldigvis haltet igennem på tiden 2 timer og 2 minutter. Så nu går jeg og hviler knæet og håber på at komme lidt ud af løbe igen, forhåbentlig i denne uge. Sommeren over har jeg arbejdet på mere end fuldtid, da der jo lige pludselig skal spares lidt op, når man har udsigt til at skal på SU. Så ingen sommerferie til mig, hvilket egentlig har været ok. Da jeg lige pludselig skulle til at læse i Esbjerg har jeg også fået mig en super dejlig lejlighed hernede. Jeg fik den 1. juni, så jeg har haft 3 måneder til at flytte mine ting ind og pakke ud. Jeg flyttede endelig ind sidste søndag :o) Jeg har boet hos mor siden jeg kom hjem, hvilket også har været ganske udemærket og hyggeligt...meeen, nu trængte jeg efterhånden til mit eget, og mor trængte sikkert også til lidt ro igen. Sidste uge gik jeg så og pakkede lidt ud, samt var til intro på SDU torsdag og fredag, i weekenden var jeg på tur med Line (se næste indlæg) og søndag var det bare ren afslapning, inden vi atter havde intro i dag. Og så sidder jeg her og prøver på at opsumere mit liv, for de sidste 9 måneder. Nu jeg endelig er kommet i gang med at skrive igen håber jeg, at jeg kan holde det ved lige og skrive et par indlæg af og til og fortælle om hvad jeg render og laver her i Esbjerg!