Søndag morgen sov jeg lidt længere end Mette og Lars, så der var fuld gang i køkkenet da jeg kom ned. Lars var ved at gøre stegene klar og Mette var ved at give Lille-Pigen morgenmad. Jeg cyklede til købmanden efter morgenbrød, så vi lige kunne hygge lidt om bordet sammen. Derefter var det Mette og Lille-Pigens tur til at komme under bruseren. Og sidst var det Lars' tur. I mellemtiden var Louise kommet for at hjælpe til i køkkenet, så Mette og Lars kunne nyde dagen. Da tiden var lige ved at løbe fra os (som den jo har det me
d at gøre når Mette skal ud af døren) hjalp jeg Mette med at få Lille-Pigen i dåbskjolen. Det er en rigtig fin kjole, som mor har syet af min og Mettes konfirmationskjole til dagens anledning. Lille-Pigen så rigtig fin ud i den hvide kjole med kyse på. Så var det om at komme ud af døren, så Lille-Pigen kom i barnevognen og af sted det gik langs bækken hen til kirken. Klokkene begyndte at ringe da vi var på vej derhen og vi gik helt i panik. Så vi kiggede alle tre på klokken og blev enige om at vi havde 15 minutter...pyha. Ved kirken var nogle af gæsterne allerede kommet og alle var så spændte på at se det bette midtpunkt. Vi fik bænket os i kirken og da klokkerne lød blev Mette, Lars og Lille-Pigen ført op af kirkegulvet af præsten. Det startede som en en helt almindelig gudstjeneste, men blev efter et kvarters tid afbrudt af dåben. Mette, Lars blev kaldt op til døbefonden, sammen med os tre der skulle stå fadder. Mette og Lars havde valgt Lene (Lars' søster), Thomas (en god ven) og mig til at stå fadder. Dåbs-ceremonien gik i gang og ENDELIG kom spørgsmålet, "Hvad er barnets navn?" og Mette svarede; "Nanna Levinsen Pedersen". Så blev Lille-Pigen til en Nanna....dejligt navn. Et friskt og kækt navn der passer til en lille spradebasse som hende :o) Efter gudstjenesten tog vi en masse billeder i kirken inden vi gik hjem til Mette og Lars. Lille Nanna var blevet træt og sov i sin barnevogn, mens gæsterne hygge og snakkede. Så blev det spisetid og menuen bestod af rødbedetærte med salat til forret, efterfulgt at husarsteg med kar
tofler, gulerødder, bønner og sovs til hovedret, og endelig var der pipkager med hjemmelavet is og rabarberkompot :oP Så det var bare super lækker mad, hvor alle så rigeligt blev mætte. Efter spisningen pakkede Mette alle de fine dåbsgaver op, hvor der blandt andet var; et armbånd, et smykkeskrin, penge, en halskæde, en dukkevogn, et maleri, to sæt besik, en arvesølske og aktier. Så kom der kaffe og chokolade på bordet og derefter var vi nogle der gik en tur ude i det gode vejr. Da vi kom retur var Nanna vågnet, så det var atter tid til at tage billeder. Alle gæsterne blev hevet ud på skift og fik lov at posere sammen med dagens hovedperson. Omkring kl 17 var der skrub-af-mad, som bestod af frikadeller med to slags kartoffelsalat. Da gæsterne var taget hjem, besluttede Lars, Mette, Thomas og jeg, at vi bare skulle slappe af foran tv'et. Så mens Mette og Lars ryddede det sidste op, kørte Thomas og jeg ind til Newl for at købe lidt chips til filmen (som om vi ikke havde spist nok hele dagen ;o) ). Vi fik plantet os foran tv'et, hvor vi så en spændende western...en god afslutning på en god dag.