
Da jeg ikke var hjemme på min fødselsdag og ikke lige havde plads i kalenderen før, fejrede jeg min fødselsdag lørdag den 21. august. Jeg havde inviteret omkring 40 mennesker, til en hyggelig dag med udendørs aktiviteter. På grund af ferie med mere, blev vi dog kun 18 i løbet af dagen. Camilla fra min klasse kom fredag aften, så hun gav en hånd med i køkkenet lørdag morgen/formiddag. Der fik jeg bagt 3 kagemænd, mens Camilla lavede kartoffel og pastasalat. Gæsterne kom kl 12.30, så der mødtes vi allesammen uden for, hvor vi havde rykket lidt stole sammen. Vejret var ikke super fint, men det var da tørvejr. Frokosten bestod af pølsehorn, pizzasnegle, grisini, agurkestave, gulerodsstave og dip. Da

vi var færdige med frokost stod den på rundbold. Vi var omkring 12 personer, så vi blev delt i to hold og så gik det ellers løs. Efter en times tid var der pause. I pausen kom endnu to gæster, så vi kunne stille med endnu større hold. Det begyndte dog at støvregne og da det ikke lige så ud til at at stoppe valgte vi at pakke sagerne sammen og rykke indendøre. Så stod den istedet på en omgang Trivial Persuit og kagemand :oP I løbet af eftermiddagen kom endnu en gæst, dog var der også fem der tog hjem, da de havde andre planer for aftenen. Mor og far kom også hen på eftermiddagen. Da vi spiste lidt rigelig kagemand udskød vi aftensmaden. Så omkring kl 19 gik vi ned og tændte op i 4 engangs-grill'er. Mens de varmede op tog vi lige endnu et slag rundbold. Så kom der kotelletter, pølser og majs på grillen og da det hele var færdigt gik vi atter op i lejligheden. M

aden var blevet rigtig god og folk tog godt fra. Der blev dog stadig en del rester, da jeg havde beregnet til ca 18 og vi kun var 12 til spisning. Men så røg der lidt i fryseren igen og resten blev delt ud til gæsterne. Bagefter fik vi islagkage, så vi var godt fyldte. Omkring kl 22 tog mor, far, Mette og Lars hjem. Vi der var tilbage gjorde os klar til en bytur og tog en taxa kl 1. Vi havde en rigtig hyggelig aften, med masser af dans og drinks :o) Vi var retur igen omkring kl 5.30 og så gik Mads, Camilla, Thomas og jeg til ro i den syvende himmel. Det havde været en rigtig hyggelig og sjov dag, men dejlige mennesker, lækker mad og gode gaver :o)