Mads og jeg planlagde i foråret, at vi skulle på sommerferie sammen til Lake District National Park i Nordengland. Det skulle være en
campingferie på cykel, så vi rigtige kunne nyde det smukke landskab. Vi glædede os helt vil og endelig blev det søndag den 18. juli, hvor det var store pakkedag. Mads kom og hentede mig og tog mig med ud til hans forældre, hvor vi overnattede. Mandag formiddag kørte vi over til min far og fik morgenmad. Derefter kørte far os til Billund lufthavn, hvorfra vi skulle flyve til Edinburgh i Skotland kl 14.30. Flyveturen tog knap 1½ time og vi ankom til Edingburgh lidt over 15. Det styrt-regnede uden for lufthavnen og vi kom hurtigt med en bus til togstationen. På togstationen fik vi at vide, at vi kunne komme med et tog til Carlisle (nord for Lake District) kl 18. Så vi tog aftensmad på banegården og slappede lidt af, inden vi skulle med tog. Efter 1½ time ankom vi til Carlisle og gik fra banegården til et vandrehjem, hvor vi havde reserveret plads. Da vi havde fået os indlogeret gik vi en tur ud i byen, for lige at se hvad der var af ting og sager, som kunne være interessant tirsdag. Vi endte på en hyggelig lille pub inden vi begav os hjem i seng.
Dag 2
Tirsdag morgen fik vi leveret vores lejede cykler ved vandrehjemmet. Derefter gik vi en hurtig tur ud i byen, for lige at proviantere til dagens cykeltur o
g få lige at få et kort! Dagens mål var Keswick, som ligger i den nordlige del af Lake District og dermed havde vi en cykeltur på 50 km foran os. Vi fik læsset cyklerne med vores bagage og så begav vi os afsted. Vi kom rigtig skidt fra start, da vi ikke havde hørt ordentlig efter på vandrehjemmet, i forhold til hvordan vi skulle finde ud af byen. Så vi brugte omkring tre kvarter på at cykle lidt i ring, før vi endelig fandt den hovedvej vi skulle med. Derfra var det bare lige ud et godt stykke tid. Det var en større vej, så der var en del trafik, som var lidt ubehagelig. Især fordi vi lige skulle vænne os til at vi cyklede i den forkerte side! Allerede i Carlisle havde vi mødt nogle stigninger og der havde Mads stolt proklameret at vi nu havde nået stigning 4. Da vi havde cyklet en times tid ud af den store hovedvej spurgte jeg nysgerrigt Mads, hvor mange stigninger vi nu var på....til hvilket han svarede a
t han ikke gad at tælle mere! HAHAHA, det siger måske lidt om hvilket terræn vi havde begivet os ud i. Vi holdte flere pauser undervejs, for at få lidt vand, et æble eller en müslibar. Vejret var rigtig godt, så der skulle rigelig med væske til, da alle stigninger gjorde sit for at tage pusten fra os. Det føltes også som om vi cyklede en del mere op end ned! Det fandt vi så senere på ferie ud af var rigtig nok, da vi i løbet af den første dag havde cyklet fra havets overflade og 200 meter op. Omkring halvvejs drejede vi fra hovedvejen og syd på mod Keswick. Derfra blev der en del mindre trafik og vi kunne rigtig nyde det fine landskab, hvor vi nu for alvor kunne se det kuperede terræn der ventede forude. Lige pludselig kom vi til en sten, som markerede at vi nu cyklede ind i Lake District National Park, så der tog vi os et velfortjent hvil. Resten af turen var noget mere op og ned, end vi havde o
plevet på hovedvejen, så der blev kortere mellem pauserne...indtil vi endelig nåede Keswick. Vi fandt en campingplads, hvor vi blev advaret om at den nærliggende sø var ved at stige, så vi kunne risikere at blive vækket midt om natten hvis det fortsatte (det gjorde det heldigvis ikke). Da vi havde fået teltet slået op gik vi ind i byen og købte ind til aftensmad, som bestod af ris og kødsovs, lige hvad vi trængte til efter en hård dag i pedalerne. Da vi havde spist fik vi atter en tur ind i byen, hvor vi fandt en hyggelig pub med livemusik. Mads fik mulighed for at smage de lokale øl/ale og jeg fik læst lidt om området og planlagt næste dags tur. Omkring klokken 23 gik vi hjem til campingpladsen og lagde os til at sove.