Søndag sov Mads længe efter lørdagens pub besøg, så jeg stod op og fik morgenmad og gik ned til stranden, da Silecroft ligger helt ude ved den engelske vestkyst. Da jeg kom retur var Mads oppe og i gang med at tørre sine sko under håndblæseren på herretoilettet, da han ikke syntes de var helt tørre. Bagefter cyklede vi en kort tur på 6 km til Millom for at få frokost og proviantere til aften. Vi fik en stor omgang breakfast, med bønner, toast, pølser og bacon, så vi havde dunken godt fyldt, da vi cyklede retur! Vi parkerede cyklerne på campingpladsen og gjorde klar til at tage på vandretur. Jeg skulle lige et smut på toilet og da jeg kom ud havde Mads købt to kæmpe isvafler til os hver :oP ...det var turens første (og sidste) is! Da isen var spist begav vi os på vandretur. Vi skulle op på Black Combe (600 meter), der lå omkring 2 km fra campingpladsen. Selvom vi havde rigtig flot vejr kunne vi se fra campingpladsen at der var skyer på toppen, så vi krydsede fingre for at det ville lette inden vi nåede derop. På vej derop kom vi forbi en lille kirke, hvor vi så, at de havde gudstjeneste kl 18, så da klokken kun var 15 ville
vi se om vi kunne nå retur og få den oplevelse med også. Da vi begyndte den egentlige opstigning fulgte vi først en lille asfalteret vej, som hurtigt blev afløst af græsstier, som heldigvis var tydelige! Det var en hård men flot tur op af bakken, så vi gjorde holdt flere gange for at nyde udsigten. Som vi kom op af begyndte det at blive tåget og den smukke udsigt forsvandt og græsstierne blev afløst af mere stenede stier...det forhindrede os dog ikke i at fortsætte. Alt i mens vi gik og snakkede kom der lige pludselig en mountainbike-rytter susende ud af tågen på stien foran os. Så vi kom hurtigt til side, så han kunne fortsætte sit selvmordsforsøg! Tågen blev tættere og tættere og vi kunne hverken se toppen eller jorden. Det blev også koldere og tågen blev mere og mere til regn. På et tidspunkt gik Mads foran mig og vi målte sigtbarheden til at være 25 meter! Vi havde ingen ide om hvor langt der var til toppen og vi havde gået i lidt over en time. Men vi gik stadig op af, så vi fortsatte. Lige pludselig stoppede stien, så vi gik et stykke frem og satte så Mads' vandflaske, så vi kunne sigte efter den når vi skulle retur, for så tæt som tågen var ville det være farligt, hvis vi ikke kom med stien retur, da
vi på ingen måde kunne navigere i forhold til hvor Silecroft var, da vi heller ikke længere kunne høre havet. "Det er her!"...råber Mads lige pludselig udfra tågen. Jeg står så jeg stadig kan se vandflasken, men ikke Mads, så jeg går i en lige linie mod hans stemme. Der midt i tågen er en lille fæstning af sten, med en hvid stolpe midt i. Vi fik hurtigt taget nogle billeder, så vi kunne komme ned af igen. Havde det været skyfrit kunne vi havde set både Irland og Skotland, havde vores kære camping-fatter fortalt. Det var lidt øv, at vi intet kunne se, men det var nu også en lidt speciel oplevelse at gå i så tæt en tåge. Vi var også begge begyndt at fryse, da et regnede og blæste en smule, så det fine vejr vi startede ud i kl 15 var for længst væk! Vi fandt uden besvær tilbage til vandflasken og stien og begyndt turen ud af tågen. Det tog næsten en halv time før vi var under tågen igen og kunne se det grønne landskab under os. Vi fortsatte turen nedad og da vi var nede ved kirken lidt i 18 besluttede vi os for at tage til gudtjeneste...vi tankede dog lige op med en energidrik og et par chkoladekiks inden. Det var en hyggelig lille kirke vi kom ind i og de
andre folk hilste venligt og nysgerrig på os. Ud over Mads og jeg var der præsten og 7 andre tilhører, så Mads og jeg fik lige hævet deltagerantallet og sænket gennemsnitsalderen ;o) Gudstjenesten foregik stort set som i Danmark, dog var der en del hvor præsten læste op og hvor vi skulle snakke med. Der var også altergang, så der fik vi lige reddet aftensmaden. Efter altergang var Mads' koncentration og tålmodighed så småt løbet, så det var et større arbejde at få ham til at opføre sig ordentlig resten af tiden, samtidig med at jeg selv skulle undgå at grine! Efter en time i det hellige hus gik vi tilbage til Silecroft campingplads. Aftenen brugte vi igen på vaskeriet, så vi kunne få tørret vores tøj, der var helt vådt efter gåturen, alt i mens vi fik lavet aftensmad. Inden vi fik spist aftensmad og pakket sammen var klokken over 21, så vi besluttede os for at kravle i soveposerne, da vi havde en lang cykeltur foran os mandag.
Søndag sov Mads længe efter lørdagens pub besøg, så jeg stod op og fik morgenmad og gik ned til stranden, da Silecroft ligger helt ude ved den engelske vestkyst. Da jeg kom retur var Mads oppe og i gang med at tørre sine sko under håndblæseren på herretoilettet, da han ikke syntes de var helt tørre. Bagefter cyklede vi en kort tur på 6 km til Millom for at få frokost og proviantere til aften. Vi fik en stor omgang breakfast, med bønner, toast, pølser og bacon, så vi havde dunken godt fyldt, da vi cyklede retur! Vi parkerede cyklerne på campingpladsen og gjorde klar til at tage på vandretur. Jeg skulle lige et smut på toilet og da jeg kom ud havde Mads købt to kæmpe isvafler til os hver :oP ...det var turens første (og sidste) is! Da isen var spist begav vi os på vandretur. Vi skulle op på Black Combe (600 meter), der lå omkring 2 km fra campingpladsen. Selvom vi havde rigtig flot vejr kunne vi se fra campingpladsen at der var skyer på toppen, så vi krydsede fingre for at det ville lette inden vi nåede derop. På vej derop kom vi forbi en lille kirke, hvor vi så, at de havde gudstjeneste kl 18, så da klokken kun var 15 ville
vi se om vi kunne nå retur og få den oplevelse med også. Da vi begyndte den egentlige opstigning fulgte vi først en lille asfalteret vej, som hurtigt blev afløst af græsstier, som heldigvis var tydelige! Det var en hård men flot tur op af bakken, så vi gjorde holdt flere gange for at nyde udsigten. Som vi kom op af begyndte det at blive tåget og den smukke udsigt forsvandt og græsstierne blev afløst af mere stenede stier...det forhindrede os dog ikke i at fortsætte. Alt i mens vi gik og snakkede kom der lige pludselig en mountainbike-rytter susende ud af tågen på stien foran os. Så vi kom hurtigt til side, så han kunne fortsætte sit selvmordsforsøg! Tågen blev tættere og tættere og vi kunne hverken se toppen eller jorden. Det blev også koldere og tågen blev mere og mere til regn. På et tidspunkt gik Mads foran mig og vi målte sigtbarheden til at være 25 meter! Vi havde ingen ide om hvor langt der var til toppen og vi havde gået i lidt over en time. Men vi gik stadig op af, så vi fortsatte. Lige pludselig stoppede stien, så vi gik et stykke frem og satte så Mads' vandflaske, så vi kunne sigte efter den når vi skulle retur, for så tæt som tågen var ville det være farligt, hvis vi ikke kom med stien retur, da 
vi på ingen måde kunne navigere i forhold til hvor Silecroft var, da vi heller ikke længere kunne høre havet. "Det er her!"...råber Mads lige pludselig udfra tågen. Jeg står så jeg stadig kan se vandflasken, men ikke Mads, så jeg går i en lige linie mod hans stemme. Der midt i tågen er en lille fæstning af sten, med en hvid stolpe midt i. Vi fik hurtigt taget nogle billeder, så vi kunne komme ned af igen. Havde det været skyfrit kunne vi havde set både Irland og Skotland, havde vores kære camping-fatter fortalt. Det var lidt øv, at vi intet kunne se, men det var nu også en lidt speciel oplevelse at gå i så tæt en tåge. Vi var også begge begyndt at fryse, da et regnede og blæste en smule, så det fine vejr vi startede ud i kl 15 var for længst væk! Vi fandt uden besvær tilbage til vandflasken og stien og begyndt turen ud af tågen. Det tog næsten en halv time før vi var under tågen igen og kunne se det grønne landskab under os. Vi fortsatte turen nedad og da vi var nede ved kirken lidt i 18 besluttede vi os for at tage til gudtjeneste...vi tankede dog lige op med en energidrik og et par chkoladekiks inden. Det var en hyggelig lille kirke vi kom ind i og de
andre folk hilste venligt og nysgerrig på os. Ud over Mads og jeg var der præsten og 7 andre tilhører, så Mads og jeg fik lige hævet deltagerantallet og sænket gennemsnitsalderen ;o) Gudstjenesten foregik stort set som i Danmark, dog var der en del hvor præsten læste op og hvor vi skulle snakke med. Der var også altergang, så der fik vi lige reddet aftensmaden. Efter altergang var Mads' koncentration og tålmodighed så småt løbet, så det var et større arbejde at få ham til at opføre sig ordentlig resten af tiden, samtidig med at jeg selv skulle undgå at grine! Efter en time i det hellige hus gik vi tilbage til Silecroft campingplads. Aftenen brugte vi igen på vaskeriet, så vi kunne få tørret vores tøj, der var helt vådt efter gåturen, alt i mens vi fik lavet aftensmad. Inden vi fik spist aftensmad og pakket sammen var klokken over 21, så vi besluttede os for at kravle i soveposerne, da vi havde en lang cykeltur foran os mandag.