17. august 2010

"Mads og Maja på eventyr og afveje" - dag 11 og 12

Torsdag morgen stod vi op og fik pakket teltet sammen, for sidste gang...snøft. Derefter satte vi kurs mod Carlisle, som kun lå 5-7 km fra Dalston. Mit dæk havde holdt luft natten over, så vi krydsede fingre for at det også nok skulle klare den sidste lille tur. Vi kom ubesværet ind i byen og fandt frem til banegården, hvor vi parkerede tasker og cykler ved en cafe. Så havde vi 4 timer til at kigge på Carlisle og købe de sidste souvenirs. Vi startede med at få en omgang frokost, da vi ikke havde fået morgenmad. Bagefter fik vi rundt i Carlisle og kiggede på butikker. Det var hyggeligt at gå rundt og kigge i den by, hvor turen havde startet 10 dage før. Vi satte os og fik en kop eftermiddagskaffe og en bette kage til, som jo efterhånden var blevet en fast del af vores ferie. Klokken 15.30 skulle vi mødes med cykeludlejeren ved banegården, så vi fik pænt afleveret cyklerne og hentede derefter vores bagage. Vi købte et par togbilletter til Edingburgh med afgang kl 16.12. Turen tog kun knap 1½ time, så vi var hurtigt i Edingburgh. Vi i 15 minutter, for at komme hen til det vandrehjem, vi havde reserveret plads på. Da vi havde tjekket ind afleverede vi taskerne på værelset og gik så ud for at få aftensmad. Der var masser af liv i byen og MASSER af souvenirforretninger. Vi glemte alt om at vi var sultne, da vi havde så travlt med at kigge på kilte, sækkepiber og søuhyrer. Vi kom ned til en stor gade med butikker og restauranter, der var dog en del ventetid ved en hyggelig skotsk restaurant vi fandt, så vi besluttede at gå videre. Så kom vi til en spændende kurdisk/iransk restaurant, som vi besluttede os for at besøge. Jeg fik hummus til forret og kylling med ris til hovedret og Mads fik falafel til forret og lam med ris til hovedret. Det var simpelthen så lækkert det mad og vi var så rigeligt mætte, da vi gik derfra :o) Vi gik retur langs gågaden, hvor jeg kiggede på en gadegøgler, mens Mads ledte efter en hyggelig pub vi kunne besøge. Mads fandt et sted der hed Whiski, hvor de reklamerede med livemusik kl 22, så der satte vi os ind. Jeg fik en varm chokolade og Mads nød en whisky, mens vi ventede på musikken. Vi blev lidt skuffede, da vi så at tre unge gutter kom ind med instrumenter, da der stod skotsk/irsk folkemusik på skiltet. Men vi burde skamme os, for de tre knejter kunne dæleme både spille og synge, så det var svært at sidde stille. Det var helt vild godt og vi klappede og sang med alt hvad vi kunne :o) Vi gik retur til vandrehjemme omkring midnat, og NØD at ligge os i en seng...ahh!

Dag 12
Fredag morgen gik vi fra vandrehjemmet til togstationen. Derfra kom vi med en bus til lufthavnen. Vi fik tjekket ind og afleveret bagage. Da vi så skulle igennem sikkerhedskontrollen ville mit boardingpas ikke scannes, så jeg blev sendt retur til check-in, mens Mads skulle gå videre. Jeg kom ned i køen, da var lige lovlig lang, og endte da også med at skulle foran, for at nå at få et nyt boardingpas. Da jeg så havde fået det var der kun en halv time til afgang og jeg kunne så småt forestille mig at Mads var begyndt at blive urolig. Jeg skulle så igennem sikkerhedskontrollen, hvor alarmen gik. Så jeg blev holdt tilbage og tjekket efter...de fandt dog ingenting ;o) Så da der kun var 15 min til afgang var jeg endelig på vej mod gaten. Folk stod allerede i kø og var klar til at gå om bord. Jeg fik øje på Mads, som så noget lettet ud :o) Han havde også forsøgt at ringe til mig, for at høre hvor jeg blev af...han synes det havde taget lige lovlig lang tid. Men alt gik jo fint, så jeg nåede det og vi kom om bord. Flyveturen gik upåklageligt og vi landede i Billund 14.10, hvor Mads far, mor og bror ventede. Det var hyggeligt at se lidt kendte ansigter igen. Så gik turen hjem af, hvor vi fortalte vidt og bredt om vores hårde og herlige ferie :o)