Mandag startede ud med en times forelæsning i "Socioeconomic Status and Health" og derefter to timers tutorial i "Understanding Children's Physical Activity" i gymnastiksalen. Vi havde fået at vide, at vi skulle have tøj på, som vi kan røre os i, da vi skulle lave lidt blandede lette øvelser. Det lød jo meget fint, men puhada vi kom til at svede, efter 5 kvarter med fangeleg, boldspil, stafet og krabbefodbold! Det var en sjov måde at være aktiv på, men det tog godt nok pusten fra os. I en af legene var jeg lige vel optaget af at fange bolden, så jeg så ikke at der også var en af drengene der ville fange den, så vi stødte frontalt sammen, så jeg slog mit hoved (med briller!!!) ind i hans brystkasse. Så jeg fik mig et par minutter på bænken til at sunde mig. Fyren undskyldte mange gange...men det var jo ikke hans skyld, at jeg ikke så mig for :o) Trods det lille sammenstød, var det en sjov, men hård, tutorial. Bagefter gik jeg hjem og læste lektier inden den stod på løbetur og aftensmad.
Tirsdag mødtes jeg med Nicolai på skype kl 8.00, derefter skrev jeg på min opgave, inden jeg skulle i skole. På vej til skole kunne jeg godt mærke, at jeg var lidt øm i kadaveret efter mandagens mange lege...det er bestemt noget andet end at løbe! Min forelæsning i "Diet and Disease" var godt nok aflyst, men jeg skulle mødes med Chelsea, så vi kunne planlægge vores påskeferie til Tasmanien. Si gik med mig i skole, da hun gerne ville låne et par bøger fra vores bibliotek,
til en opgave. Jeg fik selv fundet et par relevante bøger på biblioteket til min opgave og derefter gik Chelsea og jeg i gang med at kigge på flybilletter. Vi fik købt en returbillet hver, til 1100kroner, så vi har 5 dage i Tasmanien :o) Nu hvor billetterne er på plads, kan vi begynde at kigge på resten af planlægningen. Da jeg kom hjem gik resten af aftenen med at skrive opgave.
Onsdag var egentlig min fridag, men jeg havde sagt ja til at stå ved en "Exchange Fair", hvor en masse udenlandske universiteter var reprænsenteret, så nuværende Deakin studerende kan se hvor de kan tage hen at læse i udlandet. Vejret var ikke super fint og det blæste en del, så det var lidt koldt selvom vi var i et telt. Morgenen gik med at pakke ting ud og gøre klar, så standen var åben kl 10. Jeg skulle have fået en t-shirt tilsendt hjemmefra, med SDU-logo på, men den nåede desværre ikke frem i tide, så jeg tog min løbe t-shirt på, jeg har fået fra skolen. Den er knap så reklameagtig og teksten er på dansk, men det er
da bedre en ingenting. På trods af vejret var det en rigtig hyggelig dag, og jeg fik snakket med mange af de australske studerende der har været af sted, og som var der for at gøre reklame for de universiteter de havde besøgt. Jeg fik mig en snak med Daniel, der var i Århus sidste år og Alex der var i Sverige. Det er sjovt at høre hvor dejlig andre synes Danmark er....det glemmer vi jo lidt selv en gang i mellem ;o) Jeg gik hjem omkring kl 14, da jeg ikke rigtig kunne holde
varmen længere. Da jeg kom hjem havde jeg fået post...et gækkebrev! Så jeg lagde hovedet i blød og tænkte på hvem "... ... ....." kunne være. Om aftenen ringede jeg til mor, for at høre om det måske var "Min mor Benta" der havde sendt et gækkebrev, og det var det sørme :o) Det var hyggeligt at snakke med hende og jeg blev rigtig opdateret hjemmefra. Ellers gik resten af dagen gik med at skrive på min opgave, som jeg mere eller mindre fik gjort færdig.
Torsdag gik jeg op på skolen omkring klokken 10, så jeg kunne få indsat min referenceliste i min opgave, ved hjælp af et program på skolen. Derefter havde jeg en enkelt forelæsning inden jeg gik hjem igen. Om eftermiddagen var jeg ude at løbe en tur og ellers slappede jeg bare af. Da I hjemme i DK er skiftet til sommertid er det lidt sværere at mødes med Nicolai, så vi snakkede sammen over skype, mens han holdt
frokostpause på arbejde. Han har jo sådan en ny og smart mobil, så han kan logge på skype via den...simpelthen så smart :o)
Fredag havde jeg tutorial og forelæsning fra 8-14, hvorefter jeg gik hjem. Om eftermiddagen sad Si og jeg udenfor og læste, da vejret var så fint. Det var dog ikke SÅ varmt, så efter en times tid gik jeg ind igen. Nu er jeg nemlig ENDELIG sluppet helt af med min blærebetændelse, så der er jo ingen grund til at udsætte sig selv for unødig kulde og risikere endnu en omgang! Fredag aften fik jeg eksamensemner hjemmefra, i faget "International Sundhed", da jeg var lidt træt
kunne jeg ikke helt overskue at læse noget som
helst, så jeg så en film sammen med pigerne i stedet.
Lørdag morgen kiggede jeg på eksamensopgaven med friske øjn og besluttede mig for at skrive om "Migration, Diversity and Health", så jeg gik så småt i gang med at søge litteratur. Om eftermiddagen tog Kelly og jeg ind til byen til "Melbourne International Flower and Garden
Show". Vejret var ganske udmærket (Kelly synes selvfølgelig det var koldt), så vi gik fra stationen og op til Carlton Gardens, hvor showet var. Der var rigtig mange mennesker og det var næsten ikke til at komme rundt. Der var en masse boder med ting og sager man kunne købe til haven, samt boder med blomster. Derudover var der nogle flotte udstillingshaver, så man kunne få lidt inspiration til hvad man kan lave hjemme hos sig selv...hvis altså man har råd! Da vi havde set det meste udendøre gik vi ind i Royal Exhibition Building, hvor der var udstilling i binderi og snitblomster. Det var SUPER flot og meget inspirerende. Efter en lang dag var Kelly og jeg ved at være godt trætte, så vi gik retur mod togstationen omkring kl 16. Det havde været virkelig spændende at se alle blomsterne og det ville have været lige noget for Mor og Mette :o) Inden vi tog toget hjem, var vi lige forbi et supermarked, hvor jeg fik købt lidt småkager og chokolade, så jeg har lidt brændstof til min eksamensopgave ;o) Vi tog
toget hjem, så vi nåede hjem til spisetid. Om aftenen gik jeg atter i gang med at læse og søge litteratur.
I går, søndag, stod jeg op klokken 9.30...men da vi er gået til vintertid, betød det at klokken kun var 8.30. Så jeg havde en lang dag foran mig med eksamensopgaven. Det eneste tidspunkt jeg var fra min computer var til frokost! Om eftermiddagen blev jeg dog enig med mig selvom at jeg havde brug for en pause, så jeg løb en god tur inden aftensmad. Efter aftensmad mødtes jeg med Nicolai på skype, hvor vi snakkede i knap 3 timer...det var så hyggeligt :o) Derefter var jeg bestemt også klar til at gå i seng, så jeg kunne være klar til en uge med eksamensopgave.