Sidste uge var virkelig stille, uden de helt store udskejelser, men her kommer der alligevel en kort beretning. Mandag var jeg i skole fra 9-12 og om eftermiddagen gik jeg hjem og læste lektier. Jeg begyndte at forberede en aflevering, der godt nok først er til om 3 uger, men som er rar at komme igang med, da jeg har eksamen i DK om 2 uger. Dagens højdepunkt var, at jeg fik et postkort fra Nanna :o) Hun havde fundet et fint et med et billede af den smukke danske natur, og hun kunne glædeligt berette at alt er vel derhjemme og at foråret er på vej! Ellers stod aftenen på aftensmad og afslapning
Tirsdag var jeg et smut forbi lægen inden jeg havde undervisning. Det viste sig at jeg havde en urinvejsinfektion/blærebetændelse, så jeg fik en recept på noget antibiotika der forhåbentlig kunne få has på det. Så efter min forelæsning gik jeg forbi lægen og fik nogle piller, samt noget pulver der skal opløses i vand og drikkes, og som skulle tage symptomerne, indtil infektionen er væk. Da jeg kom hjem fra skole løb jeg en tur med intervaltræning, inden aftensmad. Om aftenen mødtes jeg med Nicolai på skype og blev opdateret hjemmefra :o)
Onsdag havde jeg fri, så dagen gik primært med at læse og forberede min aflevering.
Torsdag havde jeg kun en forelæsning, så jeg var også lige et smut forbi biblioteket for at finde materiale til min aflevering. Om eftermiddagen var jeg ude at løbe min lange rute. Nu hvor jeg har løbet nogle gange kan jeg heldigvis se fremskridt og jeg er knap så udkørt når jeg kommer hjem, så det er jo bare herligt. Aftenen gik med aftensmad og afslapning.
Fredag havde jeg fuld skema fra 8-14 og bagefter var jeg atter et smut forbi biblioteket for at finde bøger til min aflevering. Om eftermiddagen slappede jeg af derhjemme og lavede lektier.
Lørdag havde jeg intet på programmet, så jeg fik lavet lidt blandet lektier, samt fik fundet alle de kilder jeg skal bruge til min aflevering og lavet et udkast, så jeg er godt i gang. Om eftermiddagen var jeg atter ude at løbe og om aftenen mødtes jeg med Nicolai på skype :o)
Søndag fortsatte jeg med min aflevering og fik fundet de sidste kilder, så det bare er at gå i gang med at skrive. Da jeg var færdig med det omkring middag tog jeg med Kelly ind til byen om eftermiddagen. Jeg trængte bare til at komme lidt ud og skulle kun have et par småting. Det tog ikke så lang tid at finde det jeg skulle have, så jeg var retur igen klokken 16. Resten af søndagen gik med at læse og slappe af. Så ja, det var en noget stille og rolig uge, uden de helt vilde op og nedture ;o)