22. maj 2011

Løst og fast - from the weeks that have passed ;o)

Ja, hvad har jeg så fået tiden til at gå med, de sidste to uger, nu hvor de store afleveringer er færdige. Jeg er selvfølgelig bare gået i gang med de næste små afleveringer der venter ;o) Ellers har jeg nydt at der har været mindre travlt i skolen, så jeg har kunnet slappe lidt af og læse lidt fritids-læsning. Så skolemæssigt har det været forholdsvis roligt, dog har jeg fået indsendt en klage, da vi ikke må medbringe ordbøger til eksamen...det synes jeg er for dårligt. Så nu må vi se om de vil gøre noget ved det.
Sidste weekend gik med afslapning og et par små skoleopgaver...og masser af film :o) Søndag morgen havde Si og jeg inviteret de andre til pandekager, så det var en lækker start på dagen. Det vidste sig dog senere at pandekager ikke var det bedste brændstof til en løbetur...men ud og hjem kom jeg da.
I torsdags fik jeg mail fra Nanna, der glædeligt kunne meddele, at hun skal være storesøster til jul :o) Det er jo bare fantastisk...sikken en dejlig nyhed at stå op til! Så hvis ikke Søster og Svoger synes de havde nok at se til med bette Nanna, så får de da vist hænderne mere end fulde, når de lige pludselig står med to små klumper :o) Da Nanna først bliver et år her sidst i maj, bliver der kun 1½ år mellem hende og lillebror/søster...ligesom der er mellem Mette og jeg. Hvis de bare får det halv så sjovt og godt sammen som Mette og jeg har haft, så bliver det den bedste julegave Nanna nogensinde får :o)
I går gik det meste af dagen med at arbejde jeg på min sidste opgave jeg skal aflevere om 2½ uge. Men der blev også tid til hygge, da vi i går aftes holdt en bette fest her i huset. Vi snakkede om det i løbet af ugen og i går bestemte vi os så for at holde lidt hygge. Vi havde hver især købt lidt at drikke og så fik vi sat lidt musik til og spillede nogle spil. Så det var bare super hyggeligt og lidt noget andet end vi plejer :o) Så i dag har primært stået på opgave, jeg har dog også haft tid til at løbe en tur, skype med Søster og skype med Louise fra klassen. Og nu er det vist ved at være sengetid inden en ny uge melder sin ankomst i morgen.