Søndag morgen tog jeg tog og bus ud til lufthavnen, hvor Far landede klokken 9. Gensynsglæden var stor og det var helt mærkeligt at han nu lige pludselig var kommet til Australien. Vi tog hjem til mig, hvor vi Far fik et bad og vi fik lidt frokost inden vi tog på sightseeing i Melbourne. Om aftenen spiste vi sammen med de andre i huset og de synes alle jeg var heldig at min Far ville tage den lange rejse, så vi kunne holde ferie sammen :o) Om aftenen spillede vi kort, inden det blev sengetid. Mandag stod atter på sightseeing i Melbourne, dog skulle jeg sige farvel til Si inden, da hun desværre skulle hjem til Thailand, da hendes far havde fået konstateret kræft og skulle haste opereres. Det var lidt hårdt at sige farvel :o( Resten af dagen gik ellers fint, men blandt andet et besøg i parlamentet og en tur op til Eureka Skydeck.
Tirsdag (21. juni) morgen pakkede vi vores sager og tog ud for at hente vores udlejningsbil. Vi havde bestilt en fræk grøn Juicy van, som vi skulle tilbringe 4 uger i! Tirsdag, onsdag og torsdag gik turen gennem Victoria inden vi torsdag aften endte i Sydney. Fredag (24. juni) var vi på sightseeing i Sydney, hvor vi blandt andet besøgte botanisk have, var på rundtur i Operahuset og på kanalrundfart. Lørdag kørte vi fra Sydney og ud til Blue Mountains, hvor vi nød den smukke natur. Søndag vågnede vi til frost!!! Så vi besluttede os for at køre ud mod kysten igen, gennem Hunter Valley, hvor vi besøgte en vingård. Mandag, tirsdag og onsdag kørte vi op langs kysten, hvor vi blandt andet så en mase smukke vandfald, besøgte en zoo, hvor vi klappede koalaer og fodrede kænguruer og var ude at bade i en flod....brrrr! 
Torsdag kørte vi forbi Gold Coast og til Brisbane, hvor vi tog på byrundtur og sluttede dagen af med at grille på campingpladsen. Fredag (1. juli) slappede vi af på campingpladsen, inden vi lørdag tog på Whalewatching nord for Brisbane. Det var lidt køligt og der var let bølgegang, men det hele blev opvejet af at vi så en masse pukkelhvaler :o) Søndag var vi i Australia's Zoo (Steve Irwins zoo), hvor vi så en masse dyr og krokodilleshow! Mandag, tirsdag og onsdag begav vi os videre nord på langs kysten, og gjorde holdt ved byen 1770, Olsen's Caves og vandfald. Torsdag (7. juli) var vi på ocean rafting ud til Whitsundays øerne, hvor vi var ude at snorkle, på vandretur og ude at se pigrokker! Fredag, lørdag og søndag gik turen gennem Townsville, forbi nogle vandfald og vi gjorde også holdt på et "Sukkermuseum". 
Mandag (11. juli) havde vi nået vores mål Cairns, men da vi havde masser af tid kørte vi længere nord på, til Cooktown, hvor Captain Cook gik i land i 1770. Undervejs kom vi forbi et dyreskue, hvor vi kiggede lidt på australsk kvæg. Tirsdag var vi på museum og vandretur i Cooktown og ellers stod den bare på afslapning, inden vi onsdag tog turen syd på til Cairns. Torsdag kiggede vi på Cairns by og bestilte ture til resten af vores ophold. Fredag (15. juli) var vi tur ud til Great Barrier Reef, hvor vi snorklede hele dagen....og det var lige så smukt som man ser på billeder! Lørdag var vi på togtur med et gammelt tog op gennem bjergene til en lille by. Derfra tog vi en gondolbane ned til et aboriginalmuseum, hvor vi lærte lidt om aboriginal kultur. Søndag slappede vi af og købte en masse souvenirs til os selv ;o) 
Mandag morgen var jeg på varmluftsballontur! Det var virkelig flot og en speciel oplevelse...wow! Resten af mandagen slappede vi af, pakkede vores kufferter og spiste en lækker middag. Tirsdag (19. juli) fløj vi fra Cairns til Melbourne, hvor vi skulle bo på et hotel ind til vi skulle flyve ud torsdag. Tirsdag aften mødtes jeg med Tina, for at få mine ting fra huset og onsdag slappede jeg af på hotellet og fik uploadet ALLE mine billeder fra ferien, mens far gik en tur og slappede af. Torsdag morgen tog vi i lufthavnen og begyndte den alt for lange hjemrejse...puha. Så det var en glad Fatter og Datter, der endelig landede i Hamburg fredag morgen og kunne sætte sig i bilen og køre hjem ad, efter 5 ugers fantastisk ferie :o) Dette var blot en kort sammenfatning af en masse smukke, skønne, sjove og spektakulære oplevelser, hvis du ønsker lidt mere detaljer, kan du se ALLE billederne på: picasaweb.google.com/majariber