27. august 2011

Sommer i Danmark

Da jeg endelig var retur i Danmark efter 5 måneder downunder, tilbragte jeg den første weekend hos Nicolai. Det var dejligt at se ham igen og han kunne slet ikke forstå jeg endelig var hjemme igen :o) Vi slappede af og hyggede hele weekenden, inden vi søndag tog ud til Mette, Lars og Nanna. Vi havde telt med, så vi camperede i haven. Mandag cyklede vi til Henne Strand, hvor vi gik en tur, inden vi cyklede hjem igen. Om eftermiddagen hyggede vi med Mette og Nanna, de var hjemme, da Nanna havde fået skoldkopper. Om aftenen lavede vi snobrød i haven :op Tirsdag var det min fødselsdag...jubiii!
Dagen startede med at Mette bagte boller inden jeg kørte hende på arbejde, så vi havde bilen. Vi handlede først ind til fødselsdagsmiddag og bagefter kørte vi en tur i Egekrattet med Darko...han var ellevild :o)
Om aftenen kom Mor, Far, Else og Thomas forbi til grillmad og hygge. Det var en dejlig aften og jeg fik nogle gode gaver; bukser, parfume, penge, gavekort, håndklæder og chokolade. Onsdag skulle Nicolai og jeg passe Nanna, og da vejret var rigtig fint kørte vi til Søndervig og så på sandskulpture. Vi spiste vores medbragte frokost og kørte så hjem igen. Siden jeg kom hjem fra Australien havde vores forhold ikke fungeret helt som jeg havde håbet, så om aftenen tog Nicolai hjem til Esbjerg, så vi kunne tænke over tingene hver for sig. Torsdag cyklede jeg over til far, hvor jeg fik vasket bilen og kørt lidt i den. Jeg fik også taget en masse billeder af den, så jeg forhåbentlig kan få den solgt. Torsdag aften kom Nanna ud og sov hos mig i teltet, super hyggeligt. Så fredag morgen sov det bette pus sørme helt til klokken 9.30!!!
Mor var kommet med rundstykker, og da de var spist kørte vi en tur til Hvide Sande. Fredag aften hyggede vi, og om aftenen kom Mette med ud i teltet og sov med Nanna og jeg :o) Lørdag kørte Mette mig retur til Esbjerg efter en hyggelig bondegårdsferie. Jeg tog direkte om til Nicolai, hvor vi fik snakket om tingene og hvor jeg desværre måtte erkende at mine følelser ikke var stærke nok til at fortsætte. Det var rigtig træls og trist, når vi havde formået at få det til at fungere i de 5 måneder jeg havde været i Australien. Da ingen af os rigtig havde planer for weekenden tog Nicolai med hjem til mig, hvor jeg skulle have pakket mine ting ud og "flytte ind", da jeg ikke havde været i min lejlighed siden jeg kom hjem. Vi havde en rigtig dejlig weekend sammen og forhåbentlig kan vi fortsat have et godt venskab.
Siden 1. august har jeg arbejdet fuldtid i Bilka, så jeg lige kan få tjent lidt ekstra inden skoleåret starter. Min økonomi var ellers udmærket efter ferien både i Australien og DK, men da der efterfølgende dukkede bøder op for 1200 kroner (nogle toldveje vi havde overset) og da jeg blev nødsaget til at købe en ny cykel for 4500 kroner (den gamle ikke ville mere), så har kontoen ikke set så pæn ud. Men mon ikke 30-40 timer bag kassen kan rette op på det ;o) Ellers har jeg hilst på alle de dejlige mennesker jeg ikke har set i 5 måneder, været til Fars fødselsdag, lavet en masse Ventil-arbejde og været på endnu en weekendtur til Sdr Bork. På torsdag er det retur til skolebænken, hvilket jeg faktisk glæder mig til...det virker jo som uendeligt lang tid siden jeg sidst har gået i skole!