10. juni 2012

Bach.scient.san.publ :D

I fredags oprandt så dagen, hvor Louise og jeg skulle forsvare vores bacheloropgave. Mor, far, Mette og pigerne kom hjem til mig klokken 10 og så kørte vi op på skolen, hvor vi mødtes med Louise. Vi var begge lidt nervøse, men på den gode måde. Jeg skulle først op og derefter var Louise på i 30 minutter. Det gik rigtig fint og vi følte vi kunne svare på deres spørgsmål. Efter en vurdering fik vi en rigtig god og konstruktiv kritik af opgaven. De synes vi havde lavet en god og solid opgave, dog var der lidt metodiske "fejl" som vi bør tænke over, til når vi skal skrive speciale om et par år. Vi fik 10, så vi var rigtig glade og godt tilfredse :D Da vi var færdige stod den på vin, champagne, jordbær, blomster, knus og kram sammen med familien. Bagefter gik vi ned i byen og fik frokost, efterfulgt at kaffe hos mig. Om aftenen slappede jeg af og gik tideligt i seng, så jeg var klar til en omgang Bilka i går. Først stod den på 8 timers arbejde og efter et hurtigt bad, var jeg klar til Bilkas sommerfest. Det var bare en rigtig sjov aften, med lækker mad, god musik og en masse dans. Vi tog videre i byen og jeg endte i min seng klokken 5, til lyden af fugle sang! I dag stod jeg op klokken 9 og fik lidt morgenmad inden jeg gik i seng igen og sov til klokken 11. Ellers har jeg fået ordnet lidt praktiske ting og sager, der har været lagt lidt på køl pga bacheloropgaven. Men mon ikke jeg ender på sofaen med en film, inden det igen bliver sengetid. Nu hvor jeg er gået på sommerferie, melder jeg mig under Bilkas faner, så skal arbejde fra 9-22 mandag, tirsdag og onsdag i næste uge. Så mon ikke det vil være en ide med en god nats søvn ;)