Ellers har januar været en måned i eksamens tegn, hvor jeg har været til skriftlig eksamen i biostatistik og afleveret en essay om aktiv dødshjælp. Den skriftlige eksamen i biostatistik gik rigtig fint, så der skulle ikke gerne være nogen problemer der...nu er det også 3. gang jeg har det fag, plus jeg har været instruktor, så det burde da hænge fast efterhånden. Efter eksamen tog Louise og jeg en tur i svømmestadion for at slappe af og derefter stod den på sushi og endelig hjemlig hygge med en film på sofaen. Det kunne vist godt gå hen at blive en tradition efter eksamen ;) I etik skulle vi skrive en essay om et valgfrit emne, hvor jeg så valgte aktiv dødshjælp, da jeg synes det er et interessant etisk dilemma, hvor jeg både kan se for og imod. Jeg (og mange af de andre studernede) var en del i tvivl om hvad læreren forventede, så nu er jeg spændt på hvordan den kommer retur. Midt i eksamenslæsningen blev der også lige tid til en biotur med mutter, da jeg havde givet hende et gavekort i Morsdags gave, sidste år! Så vi var inde og se "Jagten" en velspillet, flot og meget foruroligende film. Den kan varmt anbefales, da den meget fint viser hvordan en enkelt løgn kan ødelægge et menneskes liv.
Ud over eksamen og lidt social hygge har måneden ellers bare stået på arbejde, da jeg har tilbragt 3 weekender i Bilka. Jeg har taget lidt ekstravagter, så jeg kan få sparet op. I julen fik jeg nemlig et helt fantastisk tilbud...en rundrejse i 5 uger med Lama Ole og hele teamet i Sydamerika! Jeg troede ikke det ville kunne lade sig gøre pga. økonomi og skole. Men det går netop op med min skole, da det er uge 16-20 og jeg har sidste eksamen i uge 15 og så først eksamen igen i uge 24, så det burde kunne lade sig gøre at nå hjem og bestå de to eksamener (det må blive de to eksamener, hvor 2 er en fin karakter ;o) ). I forhold til økonomien vil det koste ca. 40.000,- og jeg kan umiddelbart selv spare 30-35.000 op, og resten er min kære far villig til at låne mig. Så i starten af januar var jeg lige forbi chefens kontor og bede om 5 ugers ferie...og det fik jeg sørme! Så det er jo helt vild det kan lade sig gøre, lige at stikke 5 uger til Sydamerika, så hvorfor ikke bare sige JA TAK og komme afsted? Jeg har i hvert fald sagt tak for tilbuddet og arbejder og sparer nu alt hvad jeg kan, inden jeg tager afsted medio april :o) Så det var et nytårsfortsæt der er i hus der, nemlig at jeg gerne ville ud af rejse i 2013, og at det så bliver med en buddhistisk gruppe er jo bare endnu mere fantastisk. For at blive klar til det første kursus (Phowa) i Peru i april, skal jeg lige nå 100.000 mantraer, så dem bruger jeg lige en halv time på hver dag, hvor jeg kan tage 1500, så det skulle jeg gerne nå. Ud over de 100.000 mantraer er jeg kommet godt fra start med mine glidefald, og får lavet 160 næsten hver eneste måned. Glidefald, og en ordentlig omgang grøntsager har også medført at jeg har tabt 4 kg i januar! Det er bare super dejligt at komme af med lidt af den ekstra vægt der har hængt ved alt for længe. Jeg skulle gerne af med et par kg mere, så inden jeg får set mig om, så er også det nytårsfortsæt i hus...jo jeg er sandelig kommet godt fra start her i 2013 :o)