12. oktober 2008

Mekong Delta

Mandag havde vi bestilt en tur til Mekong Delta, der er et flodområde syd for Saigon. Vi kom med et busselskab og en meget frisk turguide, som stod for at få os guidet igennem dagen. Vi havde 3 timers bustur ned til flodområdet, hvor Viet (guiden) fortalte om Saigons navn og historie, samt om den (ekstreme) trafik. Han sagde, at hvis vi skulle krydse gaden hjalp det ikke at sige ”Oh my God”, han kunne ikke hjælpe os. Vi skulle i stedet sige ”Oh my Buddha”...haha :o) Jo, han havde skam humor vor kære guide. Som vi nærmede os vores destination begyndte det at regne, så da vi kom af bussen løb vi i læ og købte regnslag. Så de vi alle var kommet ombord på vores bette træbåd sagde Viet at han synes vi så så fine farverige ud i vores billige multifarvede regnslag. Vi sejlede en halv times tid langs floden, hvor vi kom forbi et flydende marked. Det var dog så småt lukket, da folk kommer om morgenen og de der var tilbage havde lukket bådene til pga regnen. Vi sejlede videre og lagde til ved en kokos slikfabrik. Her så vi hvordan de udvinder olien af kokosnøden, som så blandes med kokosmælk og sukker, så man kan lave karameller ud af det....og der var smagsprøver. Vi endte dog også med at købe os en pakke karameller, da det jo er sundt slik :oP Vi så også hvordan de lavede rispandekager, som bruges til at lave forårsruller af. Derfra gik vi videre til et andet lille værksted, hvor de lavede popris, ligesom når man laver popkorn. Risene kom i en stor gryde og ved hjælp af varmt sand poppede risene. De poppede ris blev så blandet i en flydende sukkermasse og derefter rullet ud i en form. Derefter kunne massen så skæres ud i ønskede størrelser og pakkes som slik. Man kan også købe de poppede ris uden sukker og så smager de som de riskager man kan købe i DK. Da det var ved at være frokosttid skulle vi atter ombord på båden og vi sejlede en times af større og mindre kanaler inden vi gjorde holdt. Vi gik i land og gik en 5 minutter før vi var ved et spisested. På vej hen til spisestedet kom vi forbi et par steder hvor de havde (kæmpe) phytonslanger i bure! Det var nogen der var fanget i området og nu blev holdt som ”kæledyr”. Jeg har hørt at slanger her betyder held, så de der havde de kæmpe krabater behøver vist ikke at lede efter hverken hestesko eller 4-kløver de næste par år! Vi fik frokost og derefter stod det os frit for om vi ville dase i en hængekøje eller cykle en tur. Det var stoppet med at regne og vi er jo så energiske, så vi hoppede på de to-hjulede og cyklede af sted. Vi havde kun 40 minutter og når vi ikke kendte området var det bare lige ud og så vende om. Vi kom over et par små broer og det var rigtig hyggeligt i dette lille kanalområde. Vi holdt øje med slanger, nu vi jo vidste de var i området, men der var ingen tegn på (vand)slanger....kun et par (cykel)slanger ;o) Da vi kom retur skulle vi atter tilbage til båden og vi satte kurs mod endestationen, så vi havde en times sejllads forude. Vi kom tilbage til bussen og vi havde 3 timers kørsel foran os inden vi var tilbage i Saigon. Det havde været en lang dag på vandet, så både Pedersen og turguiden tog en bette en å a øj på tilbagevejen....hvilket der var NOGEN der tog billeder af!!! Vi kom sikkert hjem til Saigon, hvor vi fik os noget aftensmad på en noget suspekt restaurant. Vi havde bedt om at sidde oppe på 2. sal med udsigt over byen. Det vidste sig så, at det primært var personalet der hold til her og turisterne kun var i stueetagen eller i baren på 1.sal. Så vi blev vidne til nogle tjenere (mænd/drenge) der var lige kærlige nok ved hverandre! Jamen altså, lige midt i aftensmaden. Vi fik gjort os færdige og gik hjem til hotellet hvor den stod på hjemlig hygge resten af aftenen.