15. marts 2011

"Unlimited Happiness"

Mandag aften var jeg til foredrag i BMW Edge, ved Federation Square inde i byen. Foredraget hed "Unlimited Happiness" og Lama Ole Nydahl var foredragsholderen. Arrangementet blev afholdt at Buddhistisk Gruppe Melbourne og det var på deres hjemmeside jeg havde set opslaget. Nu har jeg efterhånden været indvolveret i buddhisme i 1½ år og har gentagne gange hørt om Lama Ole og alle de foredrag han holder rundt omkring i verden, så det er da list pudsigt at han lige netop besøger Melbourne nu hvor jeg også er her. Så jeg ville ikke lade denne chance passere og købte mig en billet, så snart jeg så opslaget. Så i går aftes tog jeg toget ind til city, så jeg var ved BMW Edge 45 minutter før foredraget. Det vidste sig at være i RIGTIG god tid, da da kun var 5 andre. Så jeg gik ud og købte mig lidt at drikke, og læste derefter den brochure angående buddhisme, der lå på mit sæde. Foredraget har kun været annoceret i en måned, så jeg tror kun der var omkring 100 mennesker kl 19.30, da foredraget gik i gang...det var lidt synd, da der var plads til mange flere og det var i en stor flot sal. Lama Ole er en dansk herre, der runder 70 i denne uge, som har arbejdet med buddhisme siden 1968, hvor han og hans hustru var på bryllupsrejse i Nepal, så man kan sige at han ved en del om buddhisme ;o) Lama Ole betragtes som en lærer, der videregiver Diamantvejs Buddhismens
belæringer til de studerende...som jeg jo er :o) Foredraget startede med en intro omkring Buddha og buddhisme og kom derefter omkring forskellige måder at arbejde med buddhismen på og herigennem opnå unlimitted happiness. Det var rigtig spændende og vældig inspirerende for et ung frø som jeg. Efter to timer var foredraget forbi og der var tid til spørgsmål. Der var en håndfuld blandt publikum der havde lidt forskellige spørgsmål angående jordens undergang i 2012, hvordan buddhisme kan sammenlignes med kristendom og om man kan opnå oplysning på andre måder end gennem buddhisme. Da der ikke var flere spørgsmål var der fælles meditation på 16. Karmapa og derefter fællessang på "Sorte Frakke". Så var aftenen ved at gå på hæld og de der havde lyst kunne komme ned til Lama Ole og få en velsignelse og et buddhistisk navn. Velsignelserne gik en smule hurtig, da vi skulle være ude af salen til midnat og klokken var allerede blevet 23.30! Jeg stillede mig i kø, til velsignelsen, da en dame fortalte at hvis der var nogen der skulle med
offentlig transport hjem, skulle de være ombord inden midnat! Puhada...så havde jeg lige pludselig travl, så de venlige mennesker i køen foran mig lod mig komme foran. Så jeg fik min buddhistiske velsignelse af Lama Ole...og jeg tror også jeg fik et buddhistisk navn, jeg fik bare ikke lige fat i det....så I kan stadig bare kalde mig Maja ;o) Da jeg havde fået velsignelsen, fortalte jeg Ole, at jeg havde en hilsen med fra Buddhistisk Gruppe Esbjerg, hvilket han blev rigtig glad for. Derefter fik jeg en rød snor af en dame, jeg bandt om mit højre håndled...det er noget med at det skal bringe visdom, om ikke andet så pynter det! Jeg ville gerne have kigget lidt på det materiale der var muligt at erhverve sig, blandt andet bøger og blade, men da klokken var 23.35 tog jeg benene på nakken og løb ned til stationen. Og til mit held kom jeg med et tog hjem klokken 23.43, så jeg var hjemme i Mont Albert lidt over midnat, efter en spændende og inspirerende aften i buddhismens tegn.